En lettere forsinket blog om Filipe Quispe - "El Malku".
"El Malku" betyder "Aymarafaderen". Aymaraerne er det stoerste oprindelige folk i Bolivia og Felipe Quispe er blevet anset som deres leder de seneste mange aartier.
"I 1492 kom spanierne til Sydamerika..." Saadan startede Filipe Quispe sit oplaeg for os danske hoejskoleelever kl. 8.00 dagen efter vores ankomst til La Paz - Bolivias hovedstad. Han havde foreslaaet at moede op paa vores hotel kl. 5 eller 6 om morgenen saa vi kunne faa mest muligt tid, men han kunne dog godt overtales til at vente "helt" til kl. 8. Til stor glaede for en reakke smaatraette danskere med baade hoejdesyge og en lettere form for jetlag.
Men han er nu ogsaa en travl mand, og ikke en "hr. hvemsomhelst", selvom navnet Filipe Quispe naeppe siger ret mange i Danmark noget som helst. Men aabner man en hvilken som helst boliviansk historiebog finder man mandens navn paa hver anden side. Han anses sammen med bolivias nuvaerende praesident, Evo Morales, som den mest betydningsfulde skikkelse hos de oprindelig folk og deres kamp for lige rettigheder. Han har kaempet i Che Guevaras guerrilla - dog ikke side om side med Che, da han doede i '67 og Filipe Quispe foerst blev en del af guerrillaen i 70 - og har i en raekke aar siddet i det bolivianske parlament. Han har siddet faengslet i 5 aar ('92 - '97) for vaebnet kamp, og har igen i perioden 2000 - 2005 kaempet aktivt mod den davaerende regering.
Mine 8 linjer er paa ingen maade tilstraekkeligt til at afdaekke Felipe Quispes historie og kampe for de oprindelige folk, men kan vel til noed bruges som et beskedent overblik til jer der aldrig har hoert navnet foer.
Efter 45 minutters oplaeg om de oprindelige folks undertrykkelse siden spaniernes ankomst i 1492, fik vi "endelig" lov til at stille de spoergsmaal vi fandt interessante. For selvom historien er vigtig i Bolivia - meget vigtigere end man kan forestille det sig hjemme i Danmark - saa kan den kortes ned til at: "de seneste 500 aar er vi (de oprindelige folk) blevet undertrykt gang paa gang af spaniere, Mestizoer og hvide mennesker - nu er det vores tur til at faa magten." Det kan man saa sige de har faaet med den indianske praesident - Evo Morales - der er Ayamaraindianer og tidligere kokabonde.
Ifoelge Filipe Quispe kaemper Evo Morales dog ikke den samme kamp som han selv. For selvom han er kommet til magten, sidder der et minimum af oprindelige folk i det forskellige ministerier og flere tilfaelde af omfattende korruption har ramt maend i og omkring regeringen.
I perioden 2000 - 2005 (hvor Morales kom til magten), ledede Filipe Quispe en raekke kampe imod den davaerende regering og det han kalder "Eliten". Han potraeterede Eliten som fjende - et fjendebillede som alle indfoedte kunne relatere til og et fjendebillede som han mener Evo Morales udnyttede til at tage magten. Han har altsaa gjort det "sure forabejde" hvorefter Evo Morales hoestede frugterne. Netop derfor stiller han den 15. december op til parlamentsvalget med en alternativ politisk dagsorden: "Evo Morales vil havde praesidentposten - os, vi vil have selvbestemmelse (autonomía)".
Vi sad en smule overvaeldede over at have hoert den foerste virkelig Evo-kritiske ikke-konservative person. Som optakt til rejsen har Evo Morales stort set udelukkende vaeret fremstillet som de oprindelig folks redningsmand og som manden der skulle lede Sydamerikas fattigste land i den rigtige retning.
I dag sidder vi 2 uger efter og har nok stadig ikke helt forstaaet hvor stor en mand vi moedte, men der er trods alt nogenlunde enighed om, at selvom Filipe Quispe er starkt imod regeringen, er Evo Morales nu et bedre alternativ end de dybt konservative kraefter der saa mange gange tidligere har ledet landet.
Viser opslag med etiketten oprindelige folk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten oprindelige folk. Vis alle opslag
lørdag den 24. oktober 2009
onsdag den 14. oktober 2009
Koka
En stenet blog om koka - men laes den, hvis du har din kaffe kaer!
Undersoegelse af et mumie viser, at bl.a. de oprindelige hoejlandsbolivianerindianere har tygget koka endnu foer de blev koloniseret af inkaerne. Dvs. at kokaen har vaeret en del af kulturen i flere tusinde aar. Kokaen har stadig en lang raekke sociale funktioner, der kunne minde lidt om kaffe eller alkohol derhjemme, og desuden en religioes betydning for mange oprindelige folk i Sydamerika.
Da de kaere spaniere kom i 1500-tallet, mente kirken i begyndelsen at koka var djaevelsk. Men man fandt dog hurtigt ud af, at indianerne og den (forud for sin tid) moderne fleksible arbejdsstyrke fra Afrika havde nemmere ved at tolerere den 48-timers "arbejdsdag", hvis de gik og gnaskede koka. Saa kirken moderede deres standpunkt til noget i retning af, "at koka ikke er skadelig for indianere & andre primitive".
Lidt historie:
I 1860 praesenterer tyskeren Albert Niemann kokain som bedoevelsesmiddel. Tyve aar efter bliver stoffet optaget paa den officielle liste over laegemidler i Nordamerika. Kort efter bliver Coca Cola (der som navnet antyder er baseret paa koka) lanceret. Kokain bliver i 1914 forbudt i USA, da man finder ud af, at stoffet ogsaa har nogle lidt uheldige effekter.
I 1950 laver amerikaneren H. Fonda en "undersoegelse", der viser at koka goer folk dumme og sloeve, og at koka er skyld i fattigdommen i de sydamerikanske lande (det er ikke fordi deres land & ressourcer er eget af andre, og pengene derfor gaar mod nord). Paa den baggrund vedtager FN en resolution, der vil udrydde koka-planten og i 1961 bliver koka-planten forbudt paa linie med kokain, heroin osv. Der skal 330kg kokablade til at producere 1kg kokain. Det ville svare til at forbyde kaffeboennen med henvisning til farligheden, hvis man koncentrerede koffeinen fra kaffe. Der staar dog samtidigt, at koka er tilladt med henblik paa at producere Coca Cola...
En gruppe forskere paa Harvard University i USA laver i 70erne en analyse af kokabladet, der viser, at planten er sammenlignelig med quinoa (der nu bliver praised som "superfood") - dvs. super naerende. Koka letter desuden ilttilfoerslen i blodet og er derfor bl.a. god mod hoejdesyge - noget undertegnede fladlaender kan skrive under paa!
Men hvorfor er koka stadig ikke tilladt af FN? (Den er tilladt til hjemmebrug i Bolivia)
Kort svar: USA siger nej.
Det er der to mulige forklaringer paa:
1. De er dumme, og tror man kommer kokainproblemet til livs ved at fjerne fattige menneskers livsgrundlag, samtidig med at man smadrer en vigtig del af deres kultur.
2. De er nogle smaa svin, der bruger narkotikabekaempelse som undskyldning for at blande sig i sydamerikansk inderigspolitik (i 80erne udpegede USA bl.a. landbrugs- og forsvarsministre i Bolivia som betingelse for at hjaelpe i kampen mod narko - en kamp mange mener er blevet mere effektiv efter Bolivia har smidt det amerikanske Drug Enforcement Agency (DEA) ud)
Bolivias regering og de indigene bevaegelser i Sydamerika mener, at man skal regulere dyrkelsen af koka, saa det passer til det naturlige forbrug. (Udover tygning og te kan koka bruges i en lang raekke andre produkter, bl.a. saebe). Et totalt forbuder dels daarligt for folkesundheden i koka-landene, og dels at pisse paa en raekke kulturer der i forvejen er blevet undertrykt og voldtaget i flere hundrede aar.
Maaske skal vi i vesten undersoege, hvad der er galt med vores samfund siden vi har saa mange kokain (og andre stof)-misbrugere (det er ikke rigtig et issue i Bolivia), istedet for at overfoere vores problemer til andre.
Giv kokaen fri!
(skrevet af mikas)
Undersoegelse af et mumie viser, at bl.a. de oprindelige hoejlandsbolivianerindianere har tygget koka endnu foer de blev koloniseret af inkaerne. Dvs. at kokaen har vaeret en del af kulturen i flere tusinde aar. Kokaen har stadig en lang raekke sociale funktioner, der kunne minde lidt om kaffe eller alkohol derhjemme, og desuden en religioes betydning for mange oprindelige folk i Sydamerika.
Da de kaere spaniere kom i 1500-tallet, mente kirken i begyndelsen at koka var djaevelsk. Men man fandt dog hurtigt ud af, at indianerne og den (forud for sin tid) moderne fleksible arbejdsstyrke fra Afrika havde nemmere ved at tolerere den 48-timers "arbejdsdag", hvis de gik og gnaskede koka. Saa kirken moderede deres standpunkt til noget i retning af, "at koka ikke er skadelig for indianere & andre primitive".
Lidt historie:
I 1860 praesenterer tyskeren Albert Niemann kokain som bedoevelsesmiddel. Tyve aar efter bliver stoffet optaget paa den officielle liste over laegemidler i Nordamerika. Kort efter bliver Coca Cola (der som navnet antyder er baseret paa koka) lanceret. Kokain bliver i 1914 forbudt i USA, da man finder ud af, at stoffet ogsaa har nogle lidt uheldige effekter.
I 1950 laver amerikaneren H. Fonda en "undersoegelse", der viser at koka goer folk dumme og sloeve, og at koka er skyld i fattigdommen i de sydamerikanske lande (det er ikke fordi deres land & ressourcer er eget af andre, og pengene derfor gaar mod nord). Paa den baggrund vedtager FN en resolution, der vil udrydde koka-planten og i 1961 bliver koka-planten forbudt paa linie med kokain, heroin osv. Der skal 330kg kokablade til at producere 1kg kokain. Det ville svare til at forbyde kaffeboennen med henvisning til farligheden, hvis man koncentrerede koffeinen fra kaffe. Der staar dog samtidigt, at koka er tilladt med henblik paa at producere Coca Cola...
En gruppe forskere paa Harvard University i USA laver i 70erne en analyse af kokabladet, der viser, at planten er sammenlignelig med quinoa (der nu bliver praised som "superfood") - dvs. super naerende. Koka letter desuden ilttilfoerslen i blodet og er derfor bl.a. god mod hoejdesyge - noget undertegnede fladlaender kan skrive under paa!
Men hvorfor er koka stadig ikke tilladt af FN? (Den er tilladt til hjemmebrug i Bolivia)
Kort svar: USA siger nej.
Det er der to mulige forklaringer paa:
1. De er dumme, og tror man kommer kokainproblemet til livs ved at fjerne fattige menneskers livsgrundlag, samtidig med at man smadrer en vigtig del af deres kultur.
2. De er nogle smaa svin, der bruger narkotikabekaempelse som undskyldning for at blande sig i sydamerikansk inderigspolitik (i 80erne udpegede USA bl.a. landbrugs- og forsvarsministre i Bolivia som betingelse for at hjaelpe i kampen mod narko - en kamp mange mener er blevet mere effektiv efter Bolivia har smidt det amerikanske Drug Enforcement Agency (DEA) ud)
Bolivias regering og de indigene bevaegelser i Sydamerika mener, at man skal regulere dyrkelsen af koka, saa det passer til det naturlige forbrug. (Udover tygning og te kan koka bruges i en lang raekke andre produkter, bl.a. saebe). Et totalt forbuder dels daarligt for folkesundheden i koka-landene, og dels at pisse paa en raekke kulturer der i forvejen er blevet undertrykt og voldtaget i flere hundrede aar.
Maaske skal vi i vesten undersoege, hvad der er galt med vores samfund siden vi har saa mange kokain (og andre stof)-misbrugere (det er ikke rigtig et issue i Bolivia), istedet for at overfoere vores problemer til andre.
Giv kokaen fri!
(skrevet af mikas)
Abonner på:
Opslag (Atom)