Der var engang én, der sagde: "At være rig gør dig ikke lykkelig, men det er en fandens god måde at være ulykkelig på." - Det er ik helt forkert; hvis man ik har til dagen & vejen, kan man ik rigtig beskæftige sig med så meget andet end at skaffe til næste måltid. Men da vi besøgte guaranískolen i Taperilla fandt jeg ud af - det lyder måske lidt kliché - hvor lidt materielle goder egentlig betyder. De havde strøm to timer hver aften, sked i et hul & havde ik råd til at spise hakket tomat, men alligevel havde de mere livsglæde (og optimisme) end rigtig, rigtig mange danskere, og det på trods af, at mange af dem har livshistorier, der ville kunne gøre sig på TV.
Hva har jeg så lært?
Jeg har lært (eller er blevet helt sikker på), at det vigtigste i verden er, at lave det der gir ens liv mening - alt andet er sekundært. (Jeg vil hellere leve uden strøm & toilet, end leve i Velfærdsdanmark og pukle i et job jeg ik elsker).
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar