Ud i verden

Jeg har altid været helt sikker på, at jeg aldrig skulle rejse ud i verden alene. Da aldrig uden mor og far! Men alligevel havde jeg jo lyst til at se den anden side af kloden, så jeg kombinerede min rejse med et højskoleophold for at få dén oplevelse med i købet og for at føle mig tryg i den store verden.
Når jeg tænker tilbage er jeg lidt i tvivl om, hvad det egentlig var, jeg var så bange for. Om jeg skulle blive væk, om noget skulle gå galt?! I så fald havde jeg jo bare fået den oplevelse med. Nu har jeg i hvert fald fået blod på tanden. Jeg vil se mere!
Jeg har fundet ud af, hvor let det er at komme rundt i et så stort land som Bolivia. Man stiller sig ind på en busterminal, og så regner det ellers ned med tilbud om kørsel til ingen penge. Går man ind på et hotel, er der også et fint værelse ledigt, så man skal ikke sove på en bænk.
Noget der fik mig til at tænke anderledes var min rejsen rundt i Bolivia. Der er så mange steder i verden, jeg gerne vil se, og det er muligt for mig. Men helt alene bliver det aldrig, for det er for ærgerligt ikke at have nogen at dele de fantastiske oplevelser med.
Luna Cecilia