Familie

Mandag d. 12. kom vi til El Alto, hvor vi moedtes i Teaterhuset og blev opdelt i grupper, der skulle sove ved private familier.
Ida og jeg hilste paa 23-aarige Jacqueline, som tog os med til sit hjem naer Teaterhuset. Hun lukkede os ind bag en aflukket orange port - ind til en stor bil, hvilket gav os indtrykket, at hun var fra en velhavende familie.
Vi hilste paa nogle af familiens mange medlemmer og fik tilteldt vores vaerelse, som plejede at vaere Jacquelines. En dobbeltseng med en fem taepper som skulle holde os varme om natten og en femten bamser til at voge over os.
Huset bestod af udendoers gange og trapper, der foerte til de forskellige vaerelser og det toilet, vi nu var ti om at dele. Specielt toilletterne har jeg det stadig svaert med. Kloakerne her er ikke saerlig gode, saa det papir man bruger under sit besoeg, skal man smide i en spand ved siden af. Hvis man er heldig kan toilettet saa skylle, og ellers maa man efterlade noget til den naeste og haabe paa, at der er vand i vandhanen.
Ida og jeg blev usikre i vores antagelse, om at det var en velhavende familie - ogsaa fordi Jacqueline fortalte, at hun gik paa et offendtligt universitet i La Paz. Dog aendrede det ikke paa, hvor rar en familie, vi var kommet til. Jacqueline lavede varm kakao og serverede broed - og var meget aergerlig over, at vi saa ikke kunne have aftensmad senere.
Isaer Jacqelines yngste soester paa fem aar, som jeg har forstaaet hed Jasmina, snakkede og snakkede. De to piger blev budt paa lakrids, hvor kun Jasmina nikkede ja til Idas spoergsmaal "¿Te gusta?". Vi underholdte hinanden med kortspil (Ida og jeg forklarede reglerne i "Presidente y cullo), verdenskort og billeder af mine boooooonitos broedre og hund.
Om tirsdagen fik vi snakket med nogle af de mange broedre, hvor vi forsoegte os med google translate for at faa nogle pointer igennem. Ida viste dem sin soester og dennes koenne boern paa Facebook, mens vi hoerte Jacquelines yndlingsmusik, og jeg maatte lade dem grine af mig fordi mine foedder maaske er lidt stoerre end de smaa bolivianeres!
Foraeldrene til de seks boern saa vi ikke meget til, selvom vi da ihaerdigt proevede med vores "buenas noches" og "hasta mañana". Tilgengaeld moedte vi Jacquelines "chico" som hun absolut ikke skal giftes med endnu.
Personligt synes jeg, det har vaeret super graenseoverskridende at flytte ind ved en privat familie, vaere paa og optage badet om morgenen, saa ni andre maa vente. Men det har helt klart ogsaa vaeret en stor oplevelse, og jeg faar brugt mit spanske, selvom Jacqueline engang imellem knaekker sammen af grin. Ida proever med en blanding af alle sprog, dog laerer hun hurtigt de vigtigste fraser ved hjaelp af min lille parloer, som vi ligger i sengen og oever med om aftenen.
Paa vores lille ophold hos familien har Ida og jeg ogsaa faaet snakket mere sammen og laert hinanden bedre at kende, end vi har paa de seks uger i Danmark, hvilket jeg ogsaa saetter stor pris paa.
Mange hilsner fra El Alto
// Cecilia