Efter en svedig bustur og en nat paa et udmaerket hotel tog Kristian, Mariella, Julie og jeg en tur i regnskoven. Vi havde fundet os til rette i den lille landsby Samaipata 2 1/2-times taxatur uden for Santa Cruz. Her havde vi skaffet os en tough guide med kniv, ring i oeret og cigarret i mundvigen. Vi piger var enige om, at han var den bolivianske version af Freddie Prince Jr., nok den koenneste bolivianer vi har set - helt sikkert med europaeisk blod i aarene og rent faktisk over 1.60 hoej! Udover guiden havde vi ogsaa en lille vissen engelsk dame med som tolk.
Desvaerre regnede det om formiddagen, hvilket betoed at dyrene havde gemt sig vaek, saa dem fik vi ikke at se. En anden konsekvens var, at regnskovens bund blev mudret og meget glat. Vi fik udleveret en kaep, som vi kunne bruge til at holde balancen i mudderet. Vi var hele tiden liiiige ved at glide, og Julie sang haanende "Another one bites the dust!".
Naar man ikke skulle koncentrere sig om at se, hvor man gik eller om at traekke vejret, naar der blev kravlet op af mudrede bjerge, kunne man se sig omkring. Det er helt ubeskriveligt hvor smukt og anderledes, der er i regnskoven. Selvom jeg sammenlignede noget af den med Soenderskoven paa Als, kan jeg ikke forklare med ord paa en blog om, hvordan der saa ud derinde. Der maa billeder til!
Vi holdt frokostpause paa toppen af et bjerg med smuk udsigt, inden turen gik tilbage igen. Jeg vidste fra starten, at jeg paa et eller andet tidspunkt ville saette mig paa roeven i det glatte mudder, saa da vi kunne se maalstregen seks meter fremme, var det selvfoelgelig for godt til at vare sandt, at jeg endnu ikke havde ligget og rullet rundt paa skovbunden, som Kristian saa elegant gjorde det i starten. Saa jeg gled selvfoelgelig ogsaa og fik en fin mudderet numse.
Abrazos
Luna Cecilia
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar