Indtag aldrig fisk og maelk paa samme tid!

Hey derhjemme!

Lige en lille update her fra Bolivia. Pt. befinder vi os i Copacabana hvor vi har et par timer inden bussen gaar tilbage til La Paz. Her skal vi tilbringe endnu nogle dage inden turen gaar til "halv-maanen" - det bolivianske lavland hvor vi maaske kan faa pusten lidt igen, efter alle - i stoerre eller mindre grad - har vaere ramt af hoejdesyge. Eller om ikke andet, saa den yderst deprimerende foelse af at miste pusten efter 5-6 trappetrin og blive overhalet af bolivianere, som uden problemer baerer deres egen vaegt paa ryggen og samtidig bevaeger sig mindst 10 gange hurtigere.
De sidste par dage har vi spenderet ved Titicaca-soen, hvilket er noget saa fantastisk smukt et sted - hvis bare man havde haft overskuddet til at nyde det. For desvaerre lagde mig og Mikas os med et maveonde efter toilettet havde vaeret i konstant brug natten til loerdag. Vi forsoegte os om morgenen med koka-kuren - som egentlig bare bestod af koka-te - men mirakel-bladet skulle med lethed kunne kurrere vores maver. Troen paa Koka Mama udeblev dog for baade mit og Mikas' vedkommende. Efter koka-teen skulle vi paa en 2 timer lang sejltur til sol-oen i en benzin-stinkende "baad" fyldt med hoejrystede australiere, en fandens varm sol og uden toilet, hvilken vi gerne havde byttet for den 30 timers lange rejse fra Danmark. Derfter var planen en 7 kilometer lang gaatur til den sydlige del af oen i stegende hede, hvilket ikke ligefrem tiltalte hverken mig eller Mikas. Vi lejede derfor et vaerelse i et par timer, inden samme baad tog os med tilbage til den sydlige del af oen, hvor vi kunne inkvarterer os paa Hostal Imperial del Sol der skulle ligge "lige nogle trappetrin oppe ad bjerget". Den korte trappe-tur viste sig saa at vaere en 40 min. lang bjergbestigning med en 14-aarig boliviansk guide der ellers bare tonsede op ad Inka-trappen med os to gringos halsende efter. Velbrugte - og samtidig ovenud lykkelige ved synet af en seng - kunne vi saa inkvarterer os paa hotellet. Vi foelte os naermest hjemme, men der skulle nok heller ikke saa meget til lige i dette oejeblik. Forklaringen paa vores maveonde var ifoelge hostel-ejeren, at vi havde indtaget baade fisk og maelk samme dag - hvilket man absolut ikke burde! Mistanken ligger dog stadig paa den mistaenksomme"almuerzo" (frokost) vi indtog om fredagen.
I dag - 12 timers soevn senere - har vi det dog bedre. Det paa trods af, at "affoeringen stadig er uformet" - selvom Idoform ellers lovede os det modsatte...

Modet er fortsat hoejt og vi ser frem til at vaere 100 % paa toppen igen!