Jugos de frutas

Hvis man ikke bliver afhaengig af at tygge koka, hvad saa? Jo, naar man betaler mellem 4 og 15 bs - alt efter kvaliteten - for en jugo de frutas (frugtjuice) eller en smoothie, saa kan man ikke andet end at blive forfalden!
Efter et par timer uden en jugo de frutas kan man maerke abstinenserne i kroppen. Julie har vaennet sig af med kaffen tilgengengaeld for disse vidundere, og hvis Mikas kunne give sig hen paa samme maade, ville der nok heller ikke gaa laenge, foer cigaretterne blev skoddet for sidste gang.
Efter at have smagt samtlige jugos, er vi kommet frem til at favoritten er passionsfrugt. Men denne faas ogsaa i forskellige varianter, og man risikerer at blive skuffet. Mariella foretraekker den med sukker (oooeh jaerh!), jeg uden og Julie vil bare gerne have den lidt sur - hvis vi lige kan spoerge om det kan lade sig goere?!
Desvaerre kender bolivianere ikke til konceptet om kold maelk og tit kan èt jordbaer godt goere sig ud for smagen i en hel smoothie. Saa sent som idag bad Mariella og jeg - paa mit saa udmaerkede spansk! - cafèen om at komme en masse masse jordbaer i og kun en lille smulle maelk - vi ville saa vaere villige til at betale lidt mere end de 4 bs. Efter at have forklaret det samme paa hundrede forskellige maader, lod det til at vi blev forstaaet, og vi fik en juice som rent faktisk havde faaet en roed farve - dog stadig med en kraftig smag af langtidsholdbar maelk paa pose.
Paa trods af de mange forskellige oplevelser med jugos de frutas, er min konklusion paa denne ligegyldige og alligevel enormt vigtige blog, at vi nok bliver noed til at anskaffe os en blender til Det Spanske Koekken paa Krogerup.
- Cecilia